“ Blues from under the Nordic Polar lights… “
De “Fried Okra Band” (FOB) is een trio uit Kopenhagen, DN. In 2003 vinden de gitaristen Morten Lunn en Thomas Foldberg elkaar muzikaal en vormen ze een elektrisch / akoestisch roots duo. Hun gemeenschappelijke muzikale voorkeur gaat naar de rauwe en uitgeklede sound, uit het diepe Amerikaanse Zuiden van o.a. RL Burnside en James Lewis Carter Ford aka “T-Model Ford”. Het duo opent aanvankelijk vooral voor de grotere Deense blues acts. Nog geen jaar later in 2004, wordt een ritme sectie toegevoegd en vormen ze een kwartet. Tijdens een reis naar Chicago geeft Morten Lunn de band de naam “Fried Okra Band”, terwijl ze in het restaurant ‘Fried Okra’ zitten. [Nvdr: ‘Okra’ is de onrijpe vrucht van de ‘abelmoschus esculentus’, een plant die als groente gegeten wordt. De naam ‘abelmoschus’ is afgeleid van het Arabische ‘abu-l-mosk’ (wat 'vader van muskus' betekent), vanwege de naar muskus ruikende zaden / nvdr]
Aanvankelijk brengt de FOB in Scandinavië, vooral werk van muzikanten uit de bergen van Noord Mississippi en herwerkte blues klassiekers. Dit is te beluisteren op hun eerste album “This Is Your Chance, France Baby” (2007). In hun debuut vind je een mix van live en studio opnamen. De meeste nummers zijn erg persoonlijke vertolkingen van country blues klassiekers. Line up: Morten Lunn (gitaar / zang), Thomas Foldberg (gitaar / mondharmonica), Thomas Crawfurd (drums / percussie) & Kåre Joensen (elektrische & staande bas). Op het album zijn er ook gastoptredens van Deens senior blues artiest Troels Jensen, bassist Søren Bøjgaard en van de getalenteerde muzikant Jarno Varsted (die ook de mix en de co productie van het album deed).
Het repertoire en de stijl van FOB evolueert van covers, naar een eigen stijl met meer origineel materiaal. Dit is al te horen op hun tweede album “Black Cherry” (2009), waarop enkel eigen nummers staan. In de line-up vinden we nu ook drummer en mondharmonicaspeler Thomas Crawfurd. Vanaf 2011 wijzigt de samenstelling van de band opnieuw en wordt het kwartet een trio: Morten Lunn / Thomas Foldberg & Thomas Crawfurd. Henrik Silver (piano / sousafoon) speelt soms mee als vierde muzikant. Met deze (uitgebreide) line-up is het album “There’s A World Outside My Door” (2013) opgenomen.
Voor hun vierde album “Back Into The River” doken het trio in Kopenhagen, met slechts enkele instrumenten (2 gitaren en 1 drumset) een kleine studio in en namen Lunn, Crawfurd & Foldberg met een minimum aan overdubs, de tracks “live” op. Dit resulteerde in elf originele nummers, die grooven als weleer. De titel van het album is niet alleen een zin uit het eerste nummer op het album, maar verwoordt ook de gemeenschappelijke gevoelens en gedachten, die ze samen rond muziek hebben. Op het album is naast gitaren geroffel (geen bas!) ook een mandoline, een mandola en een éénsnarige, van een borstelsteel zelfgemaakte, uit Mississippi afkomstige ‘diddley bow’ te horen. Het album is een gevarieerd album, waarbij energieke en sfeervolle nummers elkaar afwisselen. Al met de opener ”Flatland Groove” maakt de band ons duidelijk, dat het om stemmingen gaat. ”Don’t Go North” is een boogie, die de remmen even volledig los gooit, gevolgd door het ingetogen ”I Never Felt Lost”, dat meer dan vijf minuten lang heel sfeervol, in zijn eigen “vibes” de nacht in drijft. ”Who Is It For” is al even stemmig en wordt gevolgd door twee solide rockers. Eerst is er het poppy ”My Kind Of Woman” met extra vocale steun van Clara Vuusten daarna het ruige ”I Can’t Help You Out”, dat wat meer tijd nodig heeft om uit de startblokken te geraken. ”Stay No More” is de volgende hypnotiserende groove, waarna ”Whitest Boy In Town” ons mee neemt naar de Delta, waar de slides van Lunn je leiden. Het is nog even shaken (je weet wel: ritmisch schudden met je heupen terwijl je naar muziek luistert) op het ritme van de leuke instrumental ”Wacky Shack”, waarna het eindigen wordt met ”What’s Wrong”. Dit laatste nummer rockt gedegen en met felle rauwe, blues slides de donkere nacht in.
Met hun nieuwe album “Back Into The River” bewijst de Deense “Fried Okra Band” nogmaals, dat hun voorkeur gaat naar de hypnotiserende hill country blues, muziek uit Noord Mississippi. Wat dit eigenzinnig trio brengt is in Scandinavië ondertussen geweten. Of ze van plan zijn, om ook ons hier te komen imponeren, is nog niet bekend. Voor mij, zeker iets om naar uit te kijken, in deze kleine wereld van de Europese blues!
Eric Schuurmans
____________________________________________________________________
CD Review: Fried Okra Band - Back Into the River -
Blues in Germany 15/06/15 09.11
http://germanblues.org/cd-review-fried-okra-band-back-into-the-river/
Aus einem kleinen Tonstudio in Valby beiKopenhagen kommt das aktuelle Album„Back into the River“ des dänischen Bluestrios„Fried Okra Band„.Gegründet wurde die Band vor 10 Jahren undwar zu Anfang ein Quartett, heute gehörenMorton Lunn (Gitarre und Gesang), ThomasFoldberg (Gitarre) und Thomas Crawfurd (Schlagzeug) zum Trio.
Interessanterweise verzichtet man auf denMann mit den fehlenden Saiten auf demHolzbrett, aber so richtig fehlen tut der Bass nicht.
Die „Fried Okra Band“ spielt einen grundsoliden BluesRock, mit einem mächtigen Fundamentan gutem Blues und einem „Coldshot of Blues“ – oder einfacher „Mehr fetter Blues als Rock“.Man merkt der Band an das sie ein eingespieltes Team sind, ihre Songs sind instrumental und.
stimmlich bestens arrangiert, sie hat ihren eigenen Sound gefunden.
Dabei gehört schon etwas Mut dazu in kleiner Besetzung, mit zwei Gitarren und einem Minimum an Equipment/Overdups ins Studio zugehen. Aber die Band hat bei ihren zahlreichen Liveauftritten in der dänischen Bluesszene und mit ihren bisherigen drei Tonträgern bewiesen das man mit dieser Bandkonstellation Erfolg haben kann.
Der Tourkalender der Band zeigt das sie die drei Musiker fast ausschließlich in skandinavischen Raum aufhalten, mit ihrem aktuellem Album „Back into the River“ machen sie sich auf dem Weg Europa zuerobern. Das Können und die Spielfreude hat die „Fried Okra Band“ allemal.
____________________________________________________________________
Gaffa, anmeldelse CD. 5/6
Fried Okra Band - Back Into the River- 20.05.2015
http://gaffa.dk/anmeldelse/94302
Grillet okra blues
Københavnske Fried Okra Band har imponeret fra scenen med deres bud på, hvordan bluesmusik skal skæres i det 21. århundrede. Back Into the River er indspillet live i et lille baggårdsstudie i Valby, og den rå og upolerede lyd klæder udspillet til fulde. Den her slags blues skal ikke fedtes ind i dikkedarer, men serveres som ren, lunken whisky i et beskidt glas. Trioen forholder sig respektfuldt til den omfattende bluestradition: Fra tunge grooves til leadguitaren, der slanger sig gennem numrene, hvad enten det er ad flygtige fingre eller flaskehals.
Tempo synker helt på Never Felt Lost, mens sumpvandet stiger op over støvlerne. Det retter den jublende My Kind Of Woman dog op på, hvor et uimodståeligt vokalhook sætter hofterne i bevægelse, før guitaren river det ølklistrede dansegulv op. Whitest Boy Alive er traditionel blues, som vi kender den fra verandaer langs Mississippifloden. Fried Okra Band passer godt i selskab med den nutidige blueskanon, der tæller også Jack White og Gary Clark Jr.
____________________________________________________________________
(May 2015)
FRIED OKRA BAND -"Back Into The River"
Flight of Pegasus. album review.
There is a secret passage in space and time, in Copenhagen.When the three musicians pass the doorstep to the small back yard studio, they ́re automatically transported to somewhere in the American South. In this secret area the trained storytellers, recorded their new fourth album, wrote simple yet expressive compositions that could be played with eg Jack White or some unknown dusty, but elegant street instrumentalists.Don ́t be fooled, this is not a cheap copy, but a disc of nice surprises that you need to hear!
____________________________________________________________________
Fried Okra Band : Back Into the River 4/6
Mit Fyn.dk af Lars Krejberg
Tung, beskidt baggårdsrock
Udgangspunktet for”Back into the Ri-ver” er vokal, guitarog trommer. Sim-pelt, men effektivt,når det lyder, somFried Okra Band(FOB) får det til. Lyt-teren serveres en rå,beskidt rock, der erkogt ned til det helt basale. Med MortenLunns hæse, indle-vende stemme i frontstår den på lige delesløvsindede, lidende fortællinger og hur-tigere, hidsigere riff-baserede numre. Derer smæk for skillingenmed FOB, hvis lyd har
tyngde som et tons-tungt lastvognstogi Sydstaterne - hør bare ”I Can’t HelpYou Out” og ”I Ne-ver Felt Lost”. Nårdet kommer til den-ne slags rock, hand-ler det for mig fremfor alt om én ting:Lyder det trovær-digt? Det gør FOBi en grad, så man letglemmer, at album-met er indspillet i et baggårdsstudie i Valby tusindvis af ki-lometer fra den lyd,bandet gengiver til perfektion.
____________________________________________________________________
Fried Okra Band – Back Into The River 4,5/6
Calles Rockcorner - Skrevet af Calle20-05-2015
http://callesrockcorner.dk/id=blog&news=30513#.VVzP_QYh50E.facebook!
Fried Okra Band er et københavnsk band, som består af tre medlemmer. De tre mænd er Morten Lunn (vokal, guitar og diddley bow), Thomas Foldberg (guitar) og Thomas Crawfurd (trommer og mandolin). Back Into The River er bandets fjerde udgivelse, men det er første album fra deres side, som jeg har lagt ører til.
Jeg vil betegne stilen som garage-country-blues-rock og inspirationskilderne tæller da også et band som The Black Keys og sangeren/sangskriveren Jack White. Derudover synes jeg også jeg kan høre lidt Neil Young, The Doors og ZZ Top i bandets musik. Jeg må ærligt indrømme, at jeg skulle lytte albummet igennem nogle gange før jeg helt ”forstod” bandets koncept og musik. Måske fordi jeg oftest lytter til hård rock og heavy metal. Men efter flere gennemlyt voksede albummet faktisk på mig og jeg er blevet rimelig glad for det. Der er fede rock sange i form af eksempelvis ”My Kind Of Woman”, ”Don't Go North”, ”Wacky Schack” og ”I Can't Help It”, men også de mere stille sange som ”Never Felt Lost” og ”Who Is For It”. Så variationen er god.
Bandet spiller solidt og de udviser en enorm spilleglæde og intensitet. De ”kæler” hver især for deres instrumenter og Morten's vokal passer rigtig godt til musik inden for denne genre. Jeg læste først presseskrielsen efter første gennemlyt og der fandt jeg ud af, at bandet ikke gør brug af bas, hvilket ikke er så normalt inden for rock og blues genren. Men i forhold til Fried Okra Band gør det faktisk ikke noget.
Albummet, som består af 11 sange, er indspillet stort set live i et studie i Valby, som har navnet Best Kept Secret Studios. Manden der har produceret albummet hedder Noah Rosanes og han er søn af countrysangeren Tamra Rosanes. Sammen med bandet har han virkelig formået at få en rigtig fed groove og sound indover hele albummet. Og det er gjort med meget få overdubs. Det krævede som sagt et par gennemlyt før jeg helt ”forstod” Fried Okra Band, men nu gør jeg. Og jeg kan derfor varmt anbefale at man tjekker bandet ud. Back Into The River udkommer 25. maj via Target Records.
____________________________________________________________________
Fried Okra Band – Back Into The River
6. maj 2015 Af Robert Bergstein Larsen/RockZeit
http://rockzeit.dk/fried-okra-band-back-into-the-river/
Rockzeit kan faktisk godt lide Blues
Vi er ikke eksperter i Blues, vi hører det ikke lige så tit, som Ozzy siger f..., men vi kan helt afgjort lide den råhed og knas, rebelskhed, maskulinitet og virilitet, som Blues kan udtrykke, når det er bedst. Når stemmen er tør og hæs, tror vi oveni købet endnu mere på de ofte banale tekster som bliver leveret. Blues kan stinke af livsvisdom, erfaret på bunden af en flaske, hvilket sjovt nok altid har appelleret til den voksne dreng.
Fried Okra Band skuffer bestemt ikke på den konto,. Selv uden bas savner man ikke tyngde. Netop inden for Blues kan et nummer flyde og have en lethed, men samtidig substans, trods fraværet af bas. Et let lag af støv svæver i luften i et eller andet værtshus på grænsen mellem sydstaterne og Valby, hvor pladen er indspillet.
Fried Okra Band udgiver deres fjerde album ”Back Into The River” den 25. maj på Target Records, og vi har fået lov at smuglytte, og tak for det.
Rutine går hånd i hånd med kvalitet
Der er virkelig gode sange i blandt, ”Flatland Groove”, er en fodslæbende knaser, som sætter en god tone for resten af pladen, ”Stay No More” er en personlig favorit; det er befriende, så let de har ved at bygge et nummer op, så intensiteten stiger og stiger i slutningen med en gentagelse af omkvædet,indtil det hele fader ud igen. ”My Kind Of Woman” har en overraskende friskhed over sig, og der er ingen tvivl om, at juhu-koret må være kvinden i sangen som provokerer og driller sangeren. Vi har alle sammen været der, oh yes. Fed Blues solo, der bliver hevet hjem fra ca. 1:30, dejlig brug af tamburin, på de rette steder – det kan ofte kamme over, men ikke her.
”Who Is It For” har noget ”Vaya Con Dios goes Zeppelin” over sig, hvilket altså er en kompliment, bare med en mand som hovedperson. Faktisk kunne jeg blive ved, da numrene bliver bedre og bedre. Fede temposkift i ”Wacky Schack”, lidt corny, men helt klart inde for rammerne af, hvad et alsidigt Bluesalbum kan rumme.
Fried Okra band har selvfølgelig snydt lidt, de er jo bundrutinerede, blev dannet for 10 år siden og udgivet flere albums, samt ikke mindst oplevet turnelivet på den anden side landegrænsen. De ved tydeligvis, hvordan man økonomisere og får et ærligt udtryk frem i en enkelt, men medrivende melodisk fortælling.
Tjek Dem ud
Jeg vil råde folk til at tjekke dem ud – også selvom man som jeg måske ikke har alt fra Alberta Hunter til ZZ-Top – og en glimrende lejlighed er til Nordic Noise Festivalen fra den 22.-23. maj på Downtown Vesterbro. Lidt ærgerligt for Fried Okra Band, at de spiller tidligt om fredagen, da de helt klar har rutinen til at tage stikkene hjem. Nyd det her velklingende og velsvingende medley fra Gyngen i Aarhus for to år siden:
___________________________________________________________________
Fried Okra Band (DK) - Back into the River
19 April, 2015 door Hans K.
http://www.whiteroomreviews.nl/cdreview/back-river
Tien jaar bestaat het Deens bluesrock-trio Fried Okra Band. De groep begon als kwartet maar besloot als trio verder te gaan. Opvallend in de line-up is het ontbreken van een bassist. 'Back into the River' is de vierde plaat van de band en werd bijna volledig live opgenomen in een kleine studio. Naast gitaar, zang en drums horen we ook nummers waarin madoline, mandola en de diddley bow (éénsnarig instrument vervaardigd uit een bezemsteel) verwerkt zijn. De elf nummers lopen uit van klein en breekbaar ("Never Felt Lost"), tot vlot, vrolijk en commercieel ("My Kind of Woman"). Gewone bluesrock-nummers behoren ook tot het repetoire. Daarvan is "Don't Go North" een goed voorbeeld. In opener "Flatland Groove" is goed te horen dat de overdubs tot een minimum beperkt zijn. De band is beïnvloed door de Mississippi-blues en laat ook horen dat ze inspiratie bij Jack White en The Black Keys gehaald hebben. Tussen de elf nummers zitten 'n paar songs die richting ZZ Top neigen en andere tracks hebben zo hun eigen vibe en kabbelen zonder al teveel variatie gewoon relaxed drie minuten door. "Whitest Boy Alive" is van alle overbodige ballast gestript en dat levert een heel erg 'basic' lied op, dat toch weet te boeien dankzij de interessante gitaar- en zangpartijen. Fried Okra Band heeft met "Wacky Shack" een geinig instrumentaaltje opgenomen. Door de Denen is een gewaagde stap genomen, om 'n album op te nemen met zo'n kleine bezetting. Toch weet de band zich muzikaal en tekstueel goed uit te drukken en zit er voldoende afwisseling in de nummers om van het geheel een aangename luisterervaring te maken. Als bluesrock, met méér nadruk op de blues dan op de rock, jouw ding is en je een kleine line-up wel kunt waarderen, dan zou je zeker Fried Okra Band eens kunnen uitproberen. 'Back into the River' verschijnt 22 mei via Target Records.
___________________________________________________________________
The Fried Okra Band - Live Review / Down Home Kivi Club
by Jussi Niemi in the major Finish newspaper Aahmulehti (14.09.2013)
The Jutes Blues is Deep and Hypnotic
Fried Okra Band (Denmark) at Restaurant Kivi’s Down Home -night on Thursday. Probably none of Restaurant Kivi’s audience knew the Fried Okra Band beforehand, but after this their name is printed in their heads. I have to say that for me this was the best blues gig in a long time.
The singer and songwriter Morten Lunn and Thomas Foldberg, who’s blowing the harp just beautifully, band started as a two guitars duo eight years ago and is celebrating now their third album “There’s A World Outside My Door”.
The trio stands out from most of their competitors with their unique personality. The Fried Okra band's greatest enthusiasm comes from the part of North Mississippi, the unique and hypnotic African tradition style mixed with funky, rather than the usual old school Chicago blues, as so many white Blues bands are formulating awkwardly year after year like some kind of bright heads.
The band played mostly their own exceptionally high standard songs as well as a few stylistically modified covers of R.L. Burnside and Fred MacDowell.
The long uninterrupted set included maybe four songs of conventional manner but even they were played with exceptional fresh view.
Masterful work with the metal slide, showed Foldberg’s Muddy Waters styling in one of the songs which was the best of its kind since Jo Buddy’s . The whole presentation was full of color when Foldberg considered tender harmonies on his Fender and Lunn his tighter rustling Gibson. Their great swinging drummer Thomas Crawfurd’s mandolin parts were a bonus.
Lunn’s boyish voice is not shaken when deliciously imitating Sahara Desert Lutes style on a one strings Diddley Bo, but touched us in its lack of pretention. Even the lyrics deal with young people’s daily life in Copenhagen without resorting to the old phrases.
The Jutes really understand what’s the deepest in the Blues.
• Jussi Niemi
___________________________________________________________________
The Fried Okra BandAarhus Jazz Festival,lørdag d. 19. juli 2014, 6/6
GAFFA | Anmeldt af Rasmus Espersen
http://gaffa.dk/anmeldelse/86067
Det var en skam, at teltet på Bispetorv ikke var fyldt til randen. Sidder du og læser dette nu, uden at have været i benævnte telt lørdag aften, så er du gået glip af noget stort. Jeg skulle ikke engang have været der i første omgang – jeg priser mig lykkelig for, at jeg var der. Jeg var til stede denne lørdag aften i Århus, og jeg oplevede den bedst lydende og bedst spillede blues på denne side af Atlanten. Og så var det endda original bluesmusik. Fra København! Et modigt og glimrende stykke arbejde af Aarhus Bluesforening at give plads i programmet til et bluesband, der kun spiller egne numre - især når valget falder på så fremragende et bluesband som The Fried Okra Band.
De to guitarer udgjorde både en tyk og sovset lydmur, der lagde sig tungt i hele teltet, men også sønderrivende spil, der som pigtråd flænsede teltets tag. Noget så grimt har aldrig lydt så smukt. Noget så smukt har aldrig lyd så grimt. Bassen var kun fremme i ganske få numre, for det meste blev den udgjort af sousafon. Det var ikke bare en gimmick – det både lød og så fantastisk ud. Sammen med en trommeslager, der formåede at udnytte hele trommesættet plus det løse, udgjorde den et bundsolidt fundament til guitarinfernoet. For helvede, hvor var det fedt – selv skoene var fede!
Umiddelbart kunne man tænke sig, at halvanden time med tunge bluesriffs med samme tykke, saftige lyd kunne blive for meget af det gode. Især når denne halvanden time kun består af originale kompositioner, ukendte for de fleste. Men dette var ikke tilfældet. På intet tidspunkt blev det kedeligt eller ensformigt, vildskaben og friskheden blev bevaret. Særligt bevaret af de små detaljer. Trommeslageren Thomas Crawfurd er ikke bare teknisk dygtig bag trommerne, han kunne også synge kor og spille mandolin – imens han spillede trommer! Og så var han kreativ, brugte reiferne flittigt, og han integrerede tambouriner og noget, der lignede en aluminiumsdrikkedunk i sit trommespil. Sanger og guitarist Morten Lunn skiftede til tider guitaren ud med en såkaldt diddley bow. Den havde ganske vist kun én streng, men han formåede til fulde at betjene denne til perfektion og fik derfor utroligt meget ud af utroligt lidt. Sousafonspilleren Thomas skiftede over til bas, når det skulle være endnu vildere. Imens holdt leadguitaristen Thomas Foldberg (ja, der er tre Thomas'er i bandet) sammen på hele lydbilledet med sin flaskehals og sin Stratocaster.
Lunn er en mand af få, men velvalgte ord. Med velplacerede one-liners ledte han publikum igennem aftenens koncert og beviste, at blues ikke behøver at være så alvorligt, selvom det er seriøst og autentisk udført.
Aftenen bød på mange højdepunkter. For mange til at nævne dem alle. Nummeret "Chicago Stage" var repetetivt, nærmest messende, men aldrig kedeligt. Et godt eksempel på, at The Fried Okra Band vidste nøjagtigt, hvor langt et nummer skulle vare. Deres samspil var nærmest en symbiose. "I'm Going Down", "Bo Diddley Baby", "Breakfast" – jeg kunne blive ved med at nævne glimrende sammenskruede og veludførte bluesnumre. De havde endda deres eget ragtime blues-nummer "Fake Rag" – igen perfekt udført.The Fried Okra Band sluttede sættet af med en fanfare, "Whacky Shack Stomp". Det lød forfærdeligt, men hvor var det velspillet og fedt gjort. Da de blev kaldt på scenen igen til ekstranummer, bød de på aftenens første og eneste fortolkning, "Meet Me In The City" af Junior Kimbrough. Også dette mestrede de til fulde. Den passede perfekt ind i repertoiret. De sluttede således en fantastisk, men alt for kort, aften af med at sætte en tyk streg under, at original bluesmusik i aller højeste grad bør have en sceneplads til Århus Jazz Festival. Men de satte samtidig barren uhyggeligt højt. Jeg glæder mig til næste år!
_______________________________________________________________